Badeværelsesrenovering – når dit badeværelse skal være smukt og tidssvarende

Er du netop flyttet ind i din nyligt indkøbte bolig, og har det til boligen hørende badeværelse set bedre dage? Eller har du boet i den samme bolig igennem mange år, og derfor pinligt bevidst om dit badeværelses kummerlige tilstand? Så bør du overveje at få udført en gennemgribende badeværelsesrenovering.

I det følgende kan du læse mere om hvad du bør være opmærksom på når du planlægger at lade dit badeværelse sætte flot i stand. Du kan få idéer og inspiration til renovering af dit badeværelse, og danne dig et overblik over hvilke håndværkere som skal i spil i forbindelse med denne opgave.

Hvad indbefatter en badeværelsesrenovering?

En istandsættelse af badeværelse bør omfatte andet og mere end blot opsætning af nye fliser og klinker eller en ny håndvask. Badeværelsesrenovering udføres som regel af mere end blot æstetiske og kosmetiske årsager, og har ydermere til formål at gøre badeværelset mere funktionelt.

Mange huse og lejligheder af ældre dato er udstyret med ditto installationer, som i de fleste tilfælde godt kunne trænge til en udskiftning eller en opgradering. Hvis du bare lader stå til, kan du risikere gennemtæring af vandrør, med svære vandskader til følge.

Tidens standarder foreskriver desuden særlige vådrumsmembraner i vægge og gulve, hvilket kan forhindre indtrængende fugt og dermed forebygge udvikling af skimmelsvamp samt nedbrydning af murværket. Hvis du med sikkerhed ved, at vægge og gulve i dit badeværelse ikke er forsynet med vådrumsmembraner, bør du lade en renovering af vægge og gulve indgå i dine istandsættelse planer.

Flere og flere beboere i mindre lejligheder vælger at lade en vaskemaskine installere i stedet for at benytte fælles vaskerier og møntvaskerier. Dette er en mere bekvem og økonomisk løsning – især fordi man nu om stunder kan få vaskemaskiner med integreret tørretumbler. 

Installation af vaskemaskine og etablering eller flytning af afløb

Hvis du drømmer om at installere en vaskemaskine i din bolig, er det således oplagt at stille den i badeværelset, såfremt der er plads. Dette kræver dog også at faciliteterne til tilførsel og dræning af vand fra maskinen er til stede.

Er der ikke allerede etableret afløb til vaskemaskine på dit badeværelse, er det en god idé at tænke et sådant ind, når du står for at skulle planlægge din badeværelsesrenovering. Så kan den pågældende VVS installatør på forhånd planlægge rørføringen, og på den måde skabe det mest optimale resultat.

Det samme gør sig gældende hvis du ønsker at ændre på de enkelte elementers placering. Skal der flyttes et afløb, for eksempel i forbindelse med afvikling af dit gamle badekar til fordel for en mere moderne og pladsbesparende bruseniche, er det også smart at lade VVS’eren det vide i god tid.

Udskiftning af badeværelseselementer

Hvis dit badeværelse har mange år på bagen, gælder det nærmest med sikkerhed også for dit toilet (i bogstavelig forstand), håndvasken, brusearmaturet og andre elementer i dit badeværelse. Hvis badeværelset alligevel skal opgraderes giver det mening af udskifte disse elementer i samme åndedrag.

Med et væghængt toilet får du ikke alene lettere ved at gøre rent i det område, og dermed en bedre hygiejne. De fleste moderne toiletter er nemlig samtidig vandbesparende, hvilket betyder at du på den lange bane vil kunne spare mange penge på dit vandforbrug.

Du kan også vælge at skifte det eksterne brusearmatur ud med et såkaldt Vola armatur. Fordelen ved et sådant er at det er indbygget i væggen, og dermed ikke bruger unødig plads – en smart feature i det lille badeværelse.

Du har med en badeværelsesrenovering en unik chance for at vælge matchende elementer lige efter din egen smag. På den måde kan du skabe en rød tråd i indretningen, og få et badeværelse som du kan glædes over i mange år.

Why do we use it?

Nye fliser, klinker og farver på væggene

Samtidig har du mulighed for selv at bestemme udseendet på dit nye badeværelse. Det er populært at opsætte fliser eller klinker på væggene i badeværelset, for derved at opnå en smuk og rengøringsvenlig overflade.

Du kan vælge og vrage blandt et kæmpe udvalg af spændende fliser og klinker samt andre former for belægning til væggene. Og det står dig frit for at vælge om dit badeværelse skal være 100% beklædt med fliser og klinker, eller om det i nogle områder skal males i flotte farver.

Få et flot og slidstærkt gulv på dit badeværelse 

Endelig vil du med en badeværelsesrenovering få en unik mulighed for at renovere gulvet, så det kommer til at matche dine ønsker. Du kan for eksempel vælge at droppe fliserne til fordel for eksempelvis epoxy, beton eller cement. 

Dette er et populært valg, især blandt boligejere i områder hvor vandet indeholder store mængder kalk og okker. Dette har nemlig en tendens til at aflejre sig i mere porøse overflader, for eksempel fuger, og hurtigt gøre disse grimme og uensartede.

Hvis du altid har drømt om gulvvarme i dit badeværelsesgulv, har du nu chancen for at gøre drømmen til virkelighed. Moderne former for gulvbelægning som for eksempel beton eller mikrocement har den store fordel at de kan lægges i et forholdsvis tyndt lag. Derfor er det at lægge gulvvarme ind ikke forbundet med de store problemer.  

Hvilke håndværkere skal bruges til en badeværelsesrenovering? 

Skal din badeværelsesrenovering således omfatte andet end blot en overfladisk ansigtsløftning, bør du alliere dig med dygtige, professionelle håndværkere. Du bør være omhyggelig i din udvælgelse af disse, og udelukkende vælge fagfolk som har særlig ekspertise inden for istandsættelse af badeværelse.

Det er meget vigtigt at du ikke selv giver dig i kast med badeværelsesrenovering. Hvis du begynder at fifle med de faste installationer, kan du hurtigt komme galt af sted. Dette gælder såvel VVS installationerne som de elektriske installationer. Og med mindre du selv er håndværker, skal du ikke regne med at få et nær så flot slutresultat som hvis du overlader opgaven til de faguddannede af slagsen.

VVS’eren – den vigtigste fagperson når du renoverer badeværelse 

Det er klart, at en autoriseret VVS installatører et must have når du sætter dit badeværelse i stand. VVS’eren forestår planlægning og implementering af rørføring – en opgave du aldrig selv må forsøge at løse.

Det er også VVS’eren som sørger for montering og tilslutning af toilet, håndvask og bruse armatur, og hjælper dig med installation af ventilationssystem.

Mureren – fikser vægge og gulve

Hvis fliser og klinker skal stå snorlige, er det en dygtig, faglært murer som skal på banen. Når du lader en murer forestå opsætning af fliser og klinker på dit badeværelse, er du garanteret et smukt og holdbart resultat.

Tømrer og snedker – hvis der skal udføres træarbejde

Skal der sættes hylder op på dit badeværelse, eller ønsker du at få udfærdiget baderums møbler efter mål? Så vil en tømrer eller snedker helt sikkert kunne hjælpe dig.

En tømrer eller snedker, som har erfaring inden for konstruktion af møbler til badeværelse, ved hvilke træsorter som kan tåle de store udsving i temperatur og luftfugtighed, og dermed egner sig fortrinligt til netop dette formål.

Elektriker – hjælper med el installationerne

Skal der lægges et elektrisk gulvvarme net ind i gulvet, eller skal der trækkes nye kabler til strømudtag eller strømforsyning til din ventilation? Så skal der en autoriseret elektriker eller el installatør ind over projektet.

Ligesom det er tilfældet med VVS installationerne, er det meget vigtigt at du ikke selv piller ved de faste elektriske installationer. Det er derfor en god idé at booke en elektriker.

Maleren giver det flotteste finish

Har du ikke dækket samtlige vægge med klinker, kan du få hjælp af en maler til at vælge de rigtige farver til væggene. Maleren finder maling i en glans som kan tåle fugt, og får dit færdigrenoverede badeværelse til at stråle.

Brug et entreprenørfirma i forbindelse med renovering af badeværelse

Som det fremgår, skal der temmelig mange forskellige håndværkere ind over din badeværelsesrenovering. Det kan godt være vanskeligt at skaffe håndværkere og fagfolk i disse dage, hvorfor det er en god idé at booke disse i rigtig god tid.

Det at lave en plan for renovering af badeværelse kan godt være lidt af en bet. Håndværkerne skal plottes ind i planen i den rigtige rækkefølge således at man undgår såvel tidsspild som overlap, og dermed unødige udgifter.

Hvis du ikke i forvejen er vant til at styre byggeprojekter, kan det være endog særdeles vanskeligt at forudse hvor megen tid der skal sættes af til en badeværelsesrenovering. Vil du være helt sikker på at dine renoveringsplaner holder vand, bør du overlade opgaven til et entreprenørfirma med speciale inden for renovering og istandsættelse af badeværelse.

Hvad koster en badeværelsesrenovering?

Det er ikke nemt at give en fast pris på en badeværelsesrenovering uden at kende til opgavens omfang samt badeværelsets størrelse og nuværende beskaffenhed. Derfor er det altid smart at invitere byggelederen fra det pågældende entreprenør firma på besøg i din bolig.

Hvis byggelederen får mulighed for at tage dit badeværelse i øjesyn, vil vedkommende kunne danne sig et overblik over opgavens art, og samtidig stille konkrete spørgsmål til dine ønsker og præferencer. Og du vil samtidig kunne få svar på dine spørgsmål angående mulighederne for istandsættelse og modernisering.

En dygtig entreprenør vil sørge for at du er med hele vejen igennem processen. Det er dig der vælger badeværelseselementer og møbler samt klinker og fliser. Det er selvfølgelig dig der bestemmer hvor stikkontakterne skal sidde samt hvilken slags belysning der skal være i dit badeværelse og hvilke farver der skal præge dets vægge.

Why do we use it?

“Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.”

Why do we use it?

“Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla pariatur. Excepteur sint occaecat cupidatat non proident, sunt in culpa qui officia deserunt mollit anim id est laborum.”

Where does it come from?

“Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit, sed do eiusmod tempor incididunt ut labore et dolore magna aliqua. Ut enim ad minim veniam, quis nostrud exercitation ullamco laboris nisi ut aliquip ex ea commodo consequat. Duis aute irure dolor in reprehenderit in voluptate velit esse cillum dolore eu fugiat nulla.